Søg
  • Morten

Om eksponering 3 - blænden

Opdateret: 29. mar. 2018

Kameraets objektiv er forsynet med anordning bestående af et antal metalblade, der kan justeres, således at de skaber et større eller mindre (næsten) cirkulært hul i objektivet.


Dette hul kontrollerer hvor meget lys, der lukkes ind til billedsensoren. I vandspands-analogien svarer dette til, om hanen åbnes ganske lidt, så vandet kun løber i en tynd stråle, eller om der skrues helt op, så vandet fosser ud i en tyk stråle.

Blændens åbning angives ved et blændetal, som ofte giver anledning til forvirring, idet et lavt tal betyder en stor åbning og omvendt.

Dette har en god og logisk grund, som der måske med tiden kommer en forklaring på her - indtil videre er det dog tilstrækkeligt at huske, at sådan er det bare!! :-)


Oprindeligt regnede man i hele blændetrin, hvor en ændring på ét blændetrin svarer til halvering/fordobling af blændeåbningens areal og dermed lysmængden.


De fleste kameraer kan dog i dag arbejde i såvel halve som en tredjedel blændetrin.

Blænderækken, som angiver de hele blændetrin, ser således ud:

Ofte angives blænden med et lille 'f/' foran, således af man eksempelvis skriver f/8, når man vil angive blænde 8.


At gå fra f/5,6 til f/8 betyder altså, at arealet af lysåbningen halveres, hvorved lysmængden også halveres. Eller - når man sammenligner med vandspande - at der kun løber halvt så meget vand ud af hanen pr. tidsenhed.

Blændeværdien påvirker billedets dybdeskarphed (på engelsk 'depth of field' eller DOF), d.v.s. mellem hvilke afstande billedet kan siges at være helt skarp.

DOF'en påvirkes også af andre forhold som kameraets sensorstørrelse, afstanden til det, man stiller skarpt på, og objektivets brændvidde, men i eksponeringsmæssig sammenhæng kan man nøjes med at se på blænden. Med et 50 mm objektiv på et Canon EOS 40D og en afstand til motivet på 10 meter har man med f/2,8 en DOF på 4,48 m (et billede, som er skarpt fra 8,24 til 12,70 meter), mens man med f/8 har en DOF på 19,10 meter (fra 6,23 til 25,30 meter).


Derfor vælges som udgangspunkt en stor blænde (lille blændeværdi - eks. f/4), når man ønsker baggrunden uskarp, og tydelig fokus på det, man fotograferer (f.eks. ved portrætter). Derimod vælger man en lille blænde (stor blændeværdi - eks. f/16) ved fotos, hvor man ønsker skarphed fra den nære forgrund og langt ind i billedet (f.eks. ved landskabsfotografi).


Nedenstående to billeder er taget med to forskellige blændeværdier - øverste billede ved f/1,8 og nederste billede ved f/16. Forskellen i dybdeskarphed ses meget tydeligt - på øverste billede er snemandens mave skarp, men allerede ansigtet er ikke helt i fokus, ligesom lyseholderen er uskarp og baggrunden helt sløret. På nederste billede er hele snemanden skarp og den bagvedstående lyseholder er også nogenlunde skarp, og man kan se, at baggrunden udgøres af en stoleryg og en bogreol.

Snemand v. f/1,8

Snemand v. f/16


Læs videre om lukkertid i næste blog-indlæg.

22 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle