top of page
Søg

Surdejsbrød à la Mandekogebogen.dk

Forfatters billede: MortenMorten

Denne opskrift på surdejsbrød er baseret på Mandekogebogen.dk - og hvis du går til denne via linket, så får du en fantastisk detaljeret opskrift - sågar med detaljeret Instragram-video, som viser nogle af de "greb", som kun vanskeligt lader sig beskrive med ord. Med andre ord: Tjek Mandekogebogen ud - både med hensyn til dette og en masse andre gode opskrifter.



I det følgende er bare min kortfattede opsummering til egen ihukommelse...


Ingredienser:

  • 180 g ølandshvedemel

  • 320 g go' hvedemel

  • 350 g vand (20-30° C)

  • 150 g (vækket) surdej

  • 15 g salt

Bland vand og mel cirka en time før din surdej er færdigudviklet, så du opnår en god autolyse.


Tilsæt nu surdej og ælt denne ind i vand og mel blandingen - lad hvile i 30 minutter.


Tilsæt og ælt salt ind i dejen og overfør dejen til en velsmurt plastikbeholder eller skål - lad hvile med låg i 20 minutter.


Fold dejen 3-4 gange - hver gang drejet 90º i forhold til forrige gang - luk bøtten og lad hvile i 30 minutter.


Gentag foldningen og lad igen hvile i 30 minutter.


Hæld nu dejen ud på bordet og preshape den med en dejskraber (se Mandekogenbogens video) - lad hvile på bordet i 15 minutter.


Drys mel på bordet langs den ene side af dejen - vend dejen rundt og fold denne.


Læg dejen i en hævekurv med rent, meldrysset viskestykke med samlingen opad. Knib dejen sammen ved at trække skiftevis fra den ene og anden side - lidt ligesom snørebånd. Lad dejen hvile på køkkenbordet 15-30 minutter.


Sæt dejen i køleskab i 12-18 timer.


Tag hævekurven ud af køleskabet og tænd ovnen på 250° varmluft og lad den blive godt varm (minimum en halv time).


Skift fra varmluft til alm. ovn, sæt et ildfast fad med lidt vand i bunden, og vend dejen ud fra hævekurven til din bagespade. Skær et snit i dejen - og sæt den i ovnen. Bag i 20 minutter.


Skru ned til 200° og tag vandet ud - bag yderligere 13-15 minutter.


DONE!!

166 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Surdejsbrød

Comments


bottom of page