top of page

Dukkah - den autentiske mellemøstlige smag til din mad

Forfatters billede: Morten
Morten
26. maj 2019
1 min læsning

Opdateret: 8. maj 2020

Det - vistnok oprindeligt egyptiske - krydderi dukkah giver en fantastisk smag til f.eks. dit tapas-agtige måltid med mange, små lækre retter. Et stykke hjemmebagt brød - først dyppet i en go' olivenolie og så i dukkah er en himmerigsmundfuld.


Til en god portion dukkah skal du bruge:

  • 60 g hasselnødder

  • 60 g mandler

  • 80 g sesamfrø

  • 2 spsk. koriander frø

  • 2 spsk. spidskommen frø

  • 2 tsk. friskkværnet peber

  • 1 tsk. flagesalt

Start med fordele nødderne i en bradepande eller ildfast fad og sæt dem i en 200 gr. varm ovn i 4-5 minutter, indtil de begynder at brune ganske svagt. Tag dem ud, lad dem afkøle let og læg dem så i et rent viskestykke og gnid eventuelle løse skaller af.


Imens varmer du en pande og hælder sesamfrøene herpå, og rister dem forsigtigt i 2-3 minutter, indtil de ligeledes begynder at brune svagt.


Hæld nødderne i en food processor og hak dem. Finheden bestemmer du selv - vi kan godt li' en passende blanding både meget fine og lidt grovere nødder.


Når sesamfrøene er ristet, hælder du i stedet koriander og spidskommen frø på panden og rister ligeledes disse i 2-3 minutter, hvorefter du hælder dem i en morter sammen med saltet og knuser hele baduljen.


Tilbage er så bare at blande hele baduljen i en passende skål, gerne med låg, så har du dukkah til nogen tid.


Serveres f.eks. sammen med:

Så har du måltidet på billedet! Forrygende til en let frokost eller som forret.

Seneste blogindlæg

Se alle
Lammecurry Rogan Josh

En lammecurry med så mange krydderier, at det kan virke skræmmende! Men bare rolig - den er ikke stærk! Inspirationen er hentet her: https://www.recipetineats.com/rogan-josh/ Til 6-8 personer skal du

 
 
 

Kommentarer


Copyright 2018 Christina Foldager & Morten Storm

Alle rettigheder forbeholdt

bottom of page