top of page
Søg

Lamb (eller beef) curry

Forfatters billede: MortenMorten

Vi bliver i det asiatiske og prøver med denne indiske curry, som kan laves med både lamme- og oksekød.


Sus ned til købmanden efter følgende:

  • 6-800 g skært lamme- eller oksekød

  • 2 grofthakkede løg

  • 4 fed hvidløg i tynde skiver

  • 3 cm ingefær i tern/skiver

  • 2 tomater i tern

  • 3 tsk karry

  • 1 tsk gurkemeje

  • 1 tsk garam masala

  • 1 tsk stødt spidskommen

  • ½ tsk stødte fennikelfrø

  • ½ tsk stødt koriander

  • 3 laurbærblade

  • 1 ds kokosmælk

  • 1-2 røde chilier (hakket)

  • 2 tsk citronsaft

  • 1 dl bouillon

  • salt og peber

Start med at skære dit kød ud i passende bidder og fjern sener, hinder m.v.


Kom løg, hvidløg, ingefær og tomater i en blender/lynhakker og hak til en fin mos. Sæt en støbejernsgryde over og steg din mos med krydderierne i olie eller smør, indtil den er lidt tør.


Læg kødet i gryden og steg kortvarigt, hvorefter du tilsætter bouillon og kokosmælk. Lad kødet simre 1-2 timer - først med låg, senere uden, så den koger lidt ind og bliver tykkere.


Smag til med salt, peber og citronsaft, og servér med ris og eventuelt stegte grønsager.

25 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Surdejsbrød

Comments


Copyright 2018 Christina Foldager & Morten Storm

Alle rettigheder forbeholdt

bottom of page