Søg
  • Morten

Morgenmad eller frokost British style with a Mexican touch!!

Opdateret: 21. dec. 2020

Prøv at lave en gang baked beans, hvis du har lyst til morgenmad eller frokost, som smager af mere! Og lav gerne en stor portion, som du kan varme i mindre portioner og spise over flere dage...



Du skal bruge følgende til denne udgave, som måske er lige så mexicansk som den er britisk:

  • 400 g tørrede, hvide bønner

  • 200 g go' tørsaltet bacon

  • 1 rødløg

  • 4 fed hvidløg

  • 2 tsk chile chipotle (eller tilsvarende røget paprika + frisk chili efter smag)

  • 1 tsk sød paprika

  • 1 tsk stødt spidskommen

  • 5 dl tomat passata / 2 ds. flåede tomater

  • 5 dl hønsebouillon

  • 2-3 laurbærblade

  • ½ dl brun farin

  • ½ dl æblecidereddike

  • 1 spsk Worchestershire sauce

  • Evt. 1-2 shot espresso

Sæt de hvide bønner i blød i rigeligt koldt vand aftenen før.


Skær baconen i små tern og rist den i en smule olie, indtil den begynder at tage farve - den skal ikke tørsteges.


Tilsæt hakkede løg og hvidløg og lad det svitse, indtil løgene er bløde, og tilsæt herefter chile chipotle, paprika og spidskommen og svits med et par minutter, inden du tilsætter tomat, hønsebouillon, bønner og laurbærblade.


Lad retten simre en times tid under låg, indtil bønnerne er næsten møre.


Tilsæt farin, æblecidereddike, Worchestershire sauce og evt. espresso/stærk kaffe, og lad retten simre videre i en times tid - noget af tiden eventuelt uden låg, indtil du opnår den ønskede konsistens.


Smag til med salt, peber og eventuelt mere krydderi, farin eller eddike.

Serveres f.eks. med spejlæg.

9 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Når du gerne vil ha' friskbagte boller til din morgenmad og vil bruge mindst mulig tid på at forberede dem, så er her opskriften, du skal bruge... Ingredienser (giver 12-14 boller afhængig af størrels