top of page
Søg
  • Forfatters billedeMorten

Én af foråret fristelser: Rabarber!

Jeg indrømmer det gerne: Jeg lader mig let lokke! Især af et bundt fristende lækre, røde rabarber-stilke i Brugsens køledisk. Således også i går, hvor det SLET ikke stod på min indkøbsseddel.

Men jeg kom altså hjem med de røde fristelser - og en plan om at lave noget kompot/marmelade ud af dem. Jeg googlede lidt efter diverse opskrifter - og endte med noget, som er meget inspireret af inlovewithfood's forslag (http://inlovewithfood.bloggersdelight.dk/rabarbermarmelade-med-ingefaer/)


3 glas rabarberkompot med ingefær og kardemomme

Mit "take" på rabarberkompot med ingefær og kardemomme ser sådan ud:

  • Ca. 500 g rabarber - skyllet og skåret i 1/2 cm store stykker

  • 250 g økologisk rørsukker

  • 1 vanillestang

  • saften af 1/2 citron

  • 2 cm (10 g) finthakket eller revet ingefær

  • korn fra 4 knuste kardemommekapsler

Hæld hele balladen i en gryde og sæt det over ilden på middelvarme, så rabarberne når at afgive noget væde, inden temperaturen bliver alt for højt.

Kog i 20-30 minutter under jævnlig omrøring - og hæld på passende, skoldede glas.

3 glas blev det til for mit vedkommende - og indholdet passer utroligt godt til et knækbrød med ost.


11 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page