Billedsensorens lysfølsomhed (eller ISO-værdi) er et udtryk for hvor meget lys, der er nødvendigt for at eksponere et billede korrekt.
Man kan også sige, at ISO-værdien er et udtryk for, hvor meget signalet fra billedsensoren forstærkes, når billedet skal lagres. I sammenligningen med at fylde vand i en spand svarer lysfølsomheden til spandens størrelse, idet en lav ISO-værdi/lysfølsomhed er lig en stor spand, som kræver meget vand, mens en høj ISO-værdi/lysfølsomhed svarer til en lille spand, som kun kræver lidt vand for at være fyldt.
Her gælder den i princippet simple regel, at jo lavere ISO-værdi, man kan anvende, jo bedre.
Lavere ISO-værdi betyder mindre forstærkning af signalet, og mindre forstærkning betyder igen mindre "støj" i billedet, d.v.s. pixels, som får en "forkert" farve og dermed gør billedet grumset.
Når man alligevel kan justere ISO-værdien (og ikke blot har en fast, forudindstillet laveste værdi), hænger det selvfølgelig sammen med, at man kan befinde sig under lysforhold, hvor man er tvunget til at leve med lidt mere støj i billedet, idet alternativet er intet billede! ;-)
ISO-værdien starter for de fleste kameraers vedkommende på 100 (enkelte kameraer kan gå så langt ned som 50), og hver gang man fordobler ISO-værdien, halverer man den nødvendige lysmængde til et korrekt eksponeret billede (svarende til at spanden bliver halvt så stor).
Læs videre om blænden i næste blog-indlæg.